Otres Beach / Cambodia # 5

Så var det blevet tid til anden del af vores ferie. Så vi fløj en times tid sydpå, i et mega lille fly, og landene i Sihanoukville. Byen er et fest sted i den dårlige ende af skalaen, og ikke lige det vi søgte. Så vi havde valg at bo fem kilometer op af kysten, i en lille by kaldet Otres Beach. Det vidste sig at være et helt perfekt valg. By og by er måske så meget sagt, da den består af ca 800 strand, restauranter, kiosker, osv.

image

image

image

Men det fede ved denne by er stemningen. Den er virkelig hippie agtig, og lidt som at komme tilbage til 70’erne, og det hele handler om at hygge sig og nyde stranden og det helt klare vand. Så de første fire dage flød vi på stranden hele dagen, og spiste konstant. Lidt drinks blev det da også til, men kun på et hygge plan. Maden herude er i top, og et par gange har vi siddet helt nede i vandkanten, og spist 5 dollars BBQ. Genialt. Stranden er jo ikke så stor, så der er ikke mange strandsælgerer. Men dem der er, lærer man hurtigt at kende. Vores favorit er en lille cambodiansk kvinde, der sælger den mest fantastiske ananas og andet godt frugt.

image

image

En af dagene var vi på jagt efter en større kuffert til Brian, så vi tog ind til Sihanoukville. Men efter to timer med gadebørn, alkoholikere og dårlig stresset stemning, kom vi hurtigt på andre tanker, og kørte tilbage til vores lille perle.

image

Lørdag aften er højdepunktet i byen, da alle samles på Otres marked, og selvfølgelig skulle vi også der ud. Hele markedet er opbygget med en scene udover en sø, en stor bar i midten, og boder i begge sidder. Der var ikke særlig mange boder, men vi fik sgu alligevel købt nogen super fede håndlavet ting. Hele aftenen spillede forskellige bands, nogle bedre end andre, men hen på aftenen var det helt magisk. Alle folk var super glade og dansede og hyggede sig. Som sædvanlige åd vi hele tiden, i de forskellige boder, og vi nåede op på 9 retter i løbet af aftenen. Nogle store andre små. Men drinksene var der hele tiden gang i, og vi blev godt stive til sidst. Fed aften med en masse sjove grineflip.

image

image

image

image

image

Kompong Pluk / Cambodia # 4

De sidste dage i Siem Reap var sindsyg varme, og svede løb ned af en fem minutter efter man var kommet udenfor. Vi var også ved at være godt trætte af alle de tuk tuk chauffører inde i byen, der hele tiden henvender sig til en, selvom man lige har sagt nej til ti andre. Så sidste dag kørte vi 20 kilometer ud fra byen, for at se hvordan nogle af de lokale boede. Målet var en lille by der hedder Kompong. Og det specielle ved denne by er at alle husene er bygget på pæle, da vandstanden stiger op til to meter i regntiden.

image

image

image

Syntes det var vildt at tænke på, at deres hovedvej igennem byen, er en flod i regntiden. Hele Kompong er et landbrug og fiskeri samfund, og alle hjælper hinanden med at bytte diverse ting.

image

image

image

Men den største oplevelse i byen, var da vi kom til en lille skole, hvor de bruger det meste af tiden på at lære engelsk. Læren kom så ud og fortalt at, hvis vi kunne give en lille donation til skolen, ville det betyde rigtig meget for dem, da alle lærerne arbejder frivilligt. Selvfølgelig ville vi gerne det, også blev vi inviteret ind i klassen. Fortalte ham at vi helst ikke ville forstyrre midt i en time, men som han sagde, var det en god mulighed for at øve deres engelsk, og hører lidt om vores del af verden. Så vi blev plantet på hver vores lille plastik stol, foran et hold elever. Spørgsmålene regnede så ned over os, og de var meget uskyldige, som hvad er din yndlings farve, frugt osv. Men lidt efter lidt blev det faktisk en rigtig god samtale, hvor jeg fortalte lidt om mit liv, om de om deres. 8 timer om dagen går de i skole, og det meste af tiden bruger de på engelske, da det er det vigtigste i forhold til at få et job senere. De var overraskende gode til engelsk, og en lille dreng på forreste række blev helt elektrisk da han fandt ud af jeg kører stor lastbil hver dag. Han var så sød, og fik en dask af sin storesøster, som sad bagved, hver gang han blev lidt ivrig, og sagde noget forkert. Fantastisk knægt. Da vi var ved at gå, kom der en af de lokale og spurgte om vi ville købe lidt skolebøger og blyanter til børnene. Det gjorde vi så, og da vi gik ind igen og afleverede det, kunne man bare se hvor glade de blev for det. Da vi satte os ind i bilen igen, sad alle og vinkede og smilte til os. Og må sgu indrømme jeg blev lidt rørt. Super fed oplevelse.

image

image

image

image

image

image

image

På vej tilbage så vi en meget primitiv krokodille farm, ikke særlig meget plads de havde at boltre sig på. Men cool nok lige at se, inden lidt frokost..

image

image

image

image

Siem Reap / Cambodia # 3

Har i mange år døjet med en frygtelig højde skræk. Men gider fandme ikke at lade den styre, hvad jeg skal foretage mig. Så igår blev vi hentet, og kørt til Angkor Wat Parken, hvor vi havde booket en tur hos Flight of the gibbon. Turen kan nok bedst beskrives som en svævebane på EPO. Højeste punkt 45 meter, og den længste line, ufattelige 300 meter. Men først skulle vi lige ha en masse sikkerhedsudstyr på.

image

image

image

Efter en kort introduktion til sikkerheds reglerne, var det tid til at komme op i højderne. Havde det pænt underligt i hele kroppen, men var heldigvis ikke den eneste.

image

image

Den første bane var nok det væste, men når man først fløj igennem luften var det fantastisk. Der var to amerikanske par med, og et fra Canada. Og alle bakkede op om hinanden, og stemningen var fyldt med adrenalin og glæde.

image

image

Flere gange i løbet af dagen, skulle vi over nogle hængebroer, men efter de to første baner kom den sygeste af dem. Halvdelen af brædderne var fjernet og man kunne se jorden 30 meter under en. Den svingede selvfølgelig også helt vildt, og mine ben blev sgu lidt tunge halvvejs ude på den. Men kom da over. 😃

image

Så gik det ellers bare opad, og opad. Og hver banen var vildere end den forrige. Kan slet ikke beskrive, hvor cool det var.

image

image

image

Da vi manglede fire baner, var det tid til en vand pause i 45 meters højde. Alle var helt opkogte, med Brian svedte helt vildt. Det tap dryppede af ham. Men udsigten var fremragende, og vi så frem til den næste bane som var den længste på 300 meter.

image

image

300 meter med kilden i maven, og havde sgu svært ved ikke at smile over hele hovedet. Klart dagens højdepunkt.

image

Vi kørte så de sidst baner, og sluttede med at rapelle os 20 meter ned. De andre fik griner da jeg kyssede jorden, da jeg endelig var helt nede.

image

image

image

På vej tilbage prøvede vi at lokke en fugleedderkop op af sit hul, men den gad sgu ikke. Så vi sluttede af med en hyggelig frokost, hvor Donald Trump selvfølgelig var det store samtale emne.

image

Siem Reap / Cambodia # 2

I tirsdags skulle vi ud og se Angkor Wat, men måtte aflyse i sidste øjeblik, da alt løb direkte igennem mig. Så vi har bare hygget os, med lidt shopping, massage, dejlig mad, også prøvet at hjælpe de hundredvis af tiggere der er i byen. Men kan jo ikke hjælpe alle, men vi gør det så godt vi kan.

image

Idag torsdag var jeg så endelig blevet så frisk, så vi kunne komme på tur til Angkor Wat. Vi blev hentet tidligt og første stop var Ta Prohm, som er kendt for de store træer der vokser direkte ud af templet, og osse der en del af Tomb Raider filmen er optaget. Var virkeligt et helt specielt sted.

image

image

image

image

Vi kørte så videre til Victory Gate, som er indgangen til Angkor Thom området, og fætter fik lige en dejlig kold kokosnød, inden vi forsatte.

image

image

image

Næste punkt på dagsordenen var min personlige favorit. Bayon templet som er fyldt med de mest fantastiske ansigter overalt. Man fatter sgu ikke, de har kunne holde sig så flotte i 800 år. Var fuldstændig fascineret af dem. Da vi var på vej ud, stod en gruppe kinesiske kvinder og viftede med armene, mens de fik taget billeder. Hoppede ind i gruppen og lavede en vindmølle med armene, og de gik helt amok, også skulle de alle sammen ha en billede med os, mens de grinede og hvinede. De fandme underlige de kinesere. Top griner

image

image

image

image

image

image

image

Vores sidst stop var hoved templet, Angkor Wat, som hele området er opkaldt efter. Der var pænt mange mennesker, men gjorde ikke så meget da der var mange små gange og kroge man kunne tjekke ud i fred.

image

image

image

image

Templet er bygget af kæmpe sten blogge, og vi gik og funderet over hvilket mega arbejde, det måtte ha været at bygge det midt i junglen i 1200 tallet. Alle vægge, lofter, gange osv, var udsmykket med de mest fantastiske udskæringer, og det satte vores fantasi igang, og vi gik og talte om hvordan de mon havde levet den gang.

image

image

image

image

image

image

image

image

Udenfor templet lå nogle snuskede gadekøkkener, og vi bød vores chauffør på en frokost. Maden var nok det bedste vi havde prøvet ind til da. Og fedt at høre lidt om hvordan Cambodianerne får hverdagen til at hænge sammen. Mens vi sad og spiste kom der en lille dreng hen, og var meget imponeret over fætters tatoveringer. Brian spurgte ham så om han ville ha en af dem. Han virkede lidt skræmte, men kom hurtigt tilbage med en lille økse og sagde ja tak. Vi var flade af grin. Cool kid. På vej tilbage var vi begge helt oppe og ringe over en fed oplevelse.

image

image

Siem Reap / Cambodia # 1

Turen her ned var sgu lidt lang, da den gik over Amsterdam – Hong Kong – Siem Reap. Men det hele gik lige efter planen, så da vi først ankom, gik der ikke mere end 10 minutter før vi var i poolen, på vores lille hyggelig hotel

image

Trafikken her nede er fuldstændig vanvittigt, kun Vietnam overgår det. Men tuk tuk’erne kører pænt langsom, måske pga vores vægt tilsammen. Den første aften var vi så på en Khmer restaurant, men lokal dans, og borde hvor man nærmest lå ned. Fedt sted.

image

Bagefter fik vi lidt drinks hist og her, mens vi gik rundt i byen og prøvede at danne os et overblik. Siem Reap er en pænt stor by, men pga der ikke er nogen højhuse virker den mindre end den er. Her minder lidt om Thailand, hvis man ellers tænker Thailand som det var for 40 år siden. Alt er lidt mere primitivt, men her er en super stemning.

image

image

image

Imorgen, tirsdag skal vi tidligt op, da vi bliver hentet kl 7 30, så vi kan komme ud og se Angkor Wat. Det glæder jeg mig fandme til. Har været på min Bucket list i mange år. 😆

Krakow / Polen # 4

Sidste dag i Krakow, så vi fik pakket ned og deponeret vores kufferter, inden turen igen gik til den jødiske kvarter Kazimierz. Vi havde lige en date med Oscar Schlinders gamle fabrik, som er lavet om til et museum, inden vi skulle hjem samme aften.

image

image

Indenfor var det en blanding af både Oscar Schlinders historie, og besættelsen af Krakow. Den første del var lavet med video klip, plakat- montager og gamle billeder. Så man fik hurtigt et indblik i hvor hektisk og ubehageligt en tid det må ha været.

Næste afdeling var mest forbeholdt nazi ting. Og efter vi havde gået lidt rundt, kunne jeg sgu mærke vreden boble op, og fik helt vild lyst til at snotte på et stor rødt nazi flag, og flå det ned. Gjorde det heldigvis ikke, nok mest fordi der var andre mennesker, og fordi det ikke havde gjort nogen forskel. Men fuck jeg havde lyst..

image

image

image

image

I et af rummene lå et originalt flisegulv, fyldt med hagekors. På en måde var det jo et flot gulv, men samtidigt osse super klamt. Men ikke nær så klamt som ferie billeder fra tyske soldater, som posere foran flere hængte mennesker. Sørme et fedt minde i fik der, hva!

image

image

Inden på Schlinders kontor knirkede gulvet så meget, at man slet ikke kunne tale sammen. Altså det var utroligt usandsynligt højt, og vi fik et kæmpe grineflip. Det gulv må da i Guinness rekordbog.

image

image

Men et billede af to små piger fik os ned på jorden igen. Vi stod og kiggede, og talte om det i et par minutter. Ud over det er et fantastisk foto, er det også vildt at se øjnene på den store pige, som viser en tydelige forståelse af situationen. Den lille pige ser mere forvirret ud, med god grund.

image

I et af rummene stod en gammel hårtørrer, og ville ha min mor til at sætte sig under den, men hun blev totalt forlegen da der sad en vagt og så sur ud. Sagde så, fuck ham vagten, sæt dig nu ned. Det gjorde hun så, mens hun skulede mod vagten, og lignende en der havde stjålet af kassen. Da vi kom ud af rummet viste jeg hende billedet, og vi fik griner igen. Jamen han så da osse bare helt vild sur og farlig ud, sagde mor. Sød sød..

image

image

image

Vi synes begge at det havde været et spændende museum at besøge, så vi forsatte ned i gennem kvarteret til vi kom til mindepladsen for den jødiske ghettos helte, hvor der er placeret 70 bronze stole. Pladsen minder dens gæster om den forfærdelig tragedie under nazisternes voldsherredømme, hvor hele den jødiske ghetto blev ryddet for beboere, som alle omkom i Auschwitz.

image

Så var det snart tid til at flyve hjemad, men vi nåede lige en god frokost, og et angreb på en chokolade butik, hvor jeg købte en kæmpe æske luksus chokolade med 160 stk, til min far. Prisen var fuldstændig latterligt, ca 200 kr. 👍

Ses vi næste gang, det tror jeg nok vi gør.. 😉

Krakow / Polen # 3

Turen til Auschwitz, Auschwitz-Birkenau og saltminerne i Wieliczka , var hovedgrunden til at vi var kommet til Krakow, så vi så begge to frem til dagen. Vi blev hentet af vores polske chauffør, og kørte sammen et australske par, og to unge amerikanske søstre. Da vi ankom en time senere til Auschwitz, stod regnen med i tykke stråler, og det blev ved resten af dagen. Men lige den dag passede det meget godt til stemningen. Vi fik høretelefoner på, og gik ind i en gruppe på ca 20 personer.

image

image

Jeg syntes i starten at det var lidt underligt at gå rundt der midt i Auschwitz, men alle de historierne man har hørt derfra. Men var engtlig mere fattet den dag, end jeg havde regnet med. Vi startede i blok 4, som viste hvordan lejren var startede, historie bag etableringen, og hvor fra folk i lejren var kommet fra. Der var et kort med pile til næsten hele Europa, men ikke Danmark. Den største overraskelse var da at tyskerne, deponerede en masse jøde fra nogle græske ghettoer. Det var nyt for os. En urne med aske fra flere myrdede, havde fået en hædersplads i et af rummene.

image

image

image

image

image

I 1942-43 bruge man bare i Auschwitz 20 tons cyklon B giftgasser. Fuldstændig vanvittige mængder. Og vil man ha et eksempel på nazisternes umenneskelige kynisme, skal man bare læse i deres egen dokumenter hvor de skriver om grunden til at bruge alt den gas. Der står bla, ” for at kunne assistere genhusningen at jøder. Wow. 😦

image

image

De forskellige udstillingen i næste blok, indeholdt ting der var fundet efter befrielsen. Der var kufferter, briller, barberkoste, kunstige lemmer osv. Men et rum gjorde en specielt indtryk på mig. Nemlig et fyldt med sko. Fra gulv til loft..

image

image

image

image

I en blok hvor vi så hvordan de indsattes leveforhold var, var der en lang væg med billeder af mange af dem. De var alle sammen knækket, knuste, og deres øjne var helt døde. Fik helt ondt i maven af at se, alt den elendighed lige i øjnene. Men et billede stak ud. En mandlig fange med lige dele had og selvtillid i øjnene. Hovedet lidt løftet og udstrålingen enorm. Det virkede næste forkert, men gjorde os en lidt glad.

image

image

I gården mellem blok 10 og 11 havde man lavet en såkaldt dødsmur, hvor SS skud tusinder af fanger, som alle var nøgne, og med ryggen til. Vi fik historien om den yngste der var blevet henrettet her. En lille niårig pige der ikke rigtig vidste hvad der skete..

image

image

image

Rudolf Höss den berygtede lejrkommendant, blev dømt til døden og hængt i 1947 lige overfor sin egen bolig i lejren. Det fik sgu et smil frem på mine læber, for første gang den dag.. Karma bitch.

image

Inden vi gik ind i gaskammeret og krematoriumet bad vores guide alle om at være helt stille, for at vise vores respekt. Da vi så kom ind føles det meget intenst, og gik lidt rundt for mig selv og tog lidt billeder. Gik tættere på en af væggene, da det gik op for mig at det var kradse mærke, lavede med neglene, jeg stod og kiggede på. De var overalt, også i loftet, og fik hurtigt for mange grimme billeder i hovedet. Puha

image

image

I det tilstødende rum stod de to ovne, som havde plads til 2-3 personer i hver, og som kunne brænde 350 lig dagligt. Helt ufatteligt hvor mange mennesker der skulle miste livet, i denne lille skod bygning.

image

image

image

Tre kilometer fra hovedlejren blev den anden lejr, Auschwitz II – Birkenau placeret. Det er her den ikonisk hovedingang man forbinder med Auschwitz ligger.

image

Vores guide var skide god og fik fortalt en masse historier, mens vi gik langs skinnerne ned mod perronen, hvor de flest jøder ankom til lejeren. Denne lejer var den størst af alle såkaldte arbejdslejre, men sine 100000 fanger der alle boede under de mest usle forhold.

image

image

image

For enden af sporet ligger det store mindesmærke mellem to gamle krematoriumer. Der er et kæmpe monument, og en masse slags gravstene hvor der på 29 forskellige sprog, er skrev om de uhyggeligheder der er foregået her.

image

image

1000 mennesker boede i nogle træbarakker, der dengang de var bygget, kun kunne rumme 52 heste. Indenfor var der mudder over alt, og på de træplader de kaldte for senge, sov op til otte personer sammen.

image

image

I de lange vaskerum skulle 2500 fanger deles om vandet. Man måtte kun vaske hænder, og spildte man eller vaskede en anden kropsdel, blev man straffet med døden. Derfor var der ikke så mange der brugte dem. Så ved enden af krigen var syfilis og andre sygdomme så udbredt, at selv SS vagterne og deres familier blev smittet og døde.

image

Efter mange timers tur var vi nu våde og lidt slidte, selvom det havde været en fantastisk oplevelse indtil videre. Så vi kørte mod saltminerne i Wieliczka, hvor vi havde en super hyggelig frokost med de andre, inden vi begav os 64 meter ned i minen, af en lille trappe. De næste på timer gik vi så længere og længere ned i minen, og så en masse rum med hver sin historie. Et af de mest interessante var det om en polsk konge den allerede i år 1386, havde givet jøderne deres kvarter i Krakow, som de havde til nazisterne lavede det om til en ghetto.
Alle de statuer og udskæringer vi så var lavet af saltsten.

image

image

Vi var ved at være godt trætte, men glemte det for en stund da vi lige pludselig stod og kiggede ned i en kæmpe sal. Det var klart det flotteste rum i hele minen, med udskæringer af bla den sidste nadver. Virkelig cool lavet. Og fandme om der ikke også lå en stor sø hernede. Pænt underligt ca 130 meter under jorden. Fik så lige købt noget salt i souvenir shoppen, inden vi skulle gå 3 kilometer over til elevatoren. Efter at have været på farten i ca 10 timer, begyndte mor at halte lidt, og det sidste stykke trak tænder ud. Men alt respekt til min fantastiske mor, som ikke på noget tidspunkt klagede, men bare kørte på. Fuck du er sej..

image

image

image

image

image

image

Travel, food, fun and sun.