Århus / Danmark 

Hjem til Århus, nej ikke helt vel. Er og bliver indfødt københavner. Men en lille kulturel tur til Århus, med min kære mor stod på programmet, nu da jeg havde lidt ferie. Vi tog bussen over, og fik smidt vores ting på hotellet, inden vi tog ud til den gamle by. Der var ikke specielt mange mennesker da det var mandag. Så var skide hyggeligt at gå rundt og tjekke det hele ud.

Statisterne i den gamle by er virkelig gennemførte, og giv lige det extra når man går rundt. Og sproget de brugte, gav os nogle gode grin hen ad vejen. Men slap nu af nogle små døren de havde dengang. Skulle ikke bare dukke mig, men nærmest ned på knæ. 

Efter en lille frokost i deres hyggelige gårdhave, tog vi hul på 1970’erne. Det var så sjovt at se alle de gamle butikker og lejligheder i total 70’er stil. Inde i købmands forretningen, brændte min hjerne næsten samme. Alle de ting man kunne huske, og alle de minder der dukkede op igen. Det var sgu underligt. I et interaktivt spejl i et af kollektiverne, kunne man prøve en masse flipper tøj. Hold kæft det var griner, jeg er jo hippie too the bone. 

Inde på Restaurant Den Rustikke, midt i byen, fik vi en dejlig tre retters menu. Makrel med asparges og rugbrøds chips. Sommerbuk med syltede tomater og karamelliseret løg. Og en vanilje panna cotta med jordbær. Det var et dejligt måltid, og man forstår godt at der var helt fyldt selv på en mandag aften. Prisen var også i den lave ende, 185 kr pr person.

Dagen efter tog vi ud til det nye Moesgård Museum, som ligger lige uden for Århus. Et kæmpe stort museum, med flere udstillinger. Hoved udstillingen var om vikinger og old tiden, og var utrolig interessant. 

Der var en masse interaktive ting, bla dette udsnit af det gamle Århus, som forvandlede sig til nutidens by. Men syntes personlige at vikingehjelmen, med ørnen oven på, og de bevægelige vinger var super cool.. 

Da vi var ved at have set det hele, fik vi øje på et rum hvor der stod Grauballemanden. Vi troede det var en joke, men den var god nok, han ligger sgu her på MOMU. Var lidt fascinerende at se ham så tæt på. 

Efter nogle dejlige friske vietnamesiske forårsruller med peanut sovs, var vi klar til lidt mere kultur på Aros Museum. 

Der var fem etager man kunne udforske, men ærligt talt var de kun de øverste to der tiltalte os. Der var nemlig spækket med klassiske malerier. Alt fra Warhol til Eckersberg. Også var der flere af mine favorit kunstnere, bla Hammershøi, Trampedach, og Carl David Friedrich. Den sidst nævnte får mig altid til at gå lidt i trance. Hans måde at lege med lyset på, rammer mig altid. 

Faldt også over to kunstnere jeg ikke havde hørt om før. Fik desværre ikke lige navnet på den første, men det andet er af  J. Rosenquist fra USA. Begge to fantastiske billeder, så hev mig helt ind. 

Vores lille tur var ved at være slut, inden vi skulle med bussen hjem igen. Men vi nåede lige jubilæums udstilling fra EM sejren i 92, som de holdt på rådhuset. Mega kedelig udstilling, men fik lov at holde EM pokalen, og det var det hele værd. Men den var fandme tungere end jeg havde regnet med. Vildt af lille spinkle Flemming Poulsen kunne løfte den.. WE ARE THE CHAMPIONS 🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰

Bayahibe / Dominikanske Republik # 6

Bayahibe er nok den mindste by jeg nogensinde har boet i på min rejser. Man kan gå hele byen rundt på ca 15 minutter. Men her er super hyggeligt, når det ikke lige stormer og regner hele tiden, som jeg oplevede de første to dage. Det fucked lidt med mit humør, da næste alle restauranter og barer var lukket, og byen var helt død. Men da solen så endelig dukkede frem, og jeg skyndte mig ned på stranden, begyndte det fandme at trope regne igen. FUCK!! 

Men onsdag morgen skulle jeg på tur og vågnede til helt blå himmel, og havde en uforglemmelig dag i sigte. Turen var rundt omkring byen og en lille flod, i nogle små speedbåde man selv styrede. Kom lidt før og sad og snakkede med en af guiderne, som forklarede at den bagerste båd var den man skulle vælge, hvis man var til fart. Så selvfølgelig var det den jeg tog. 

Så sejlede vi ud og lærte lige bådene at kende, stille og roligt det første kvarter. Det blæste lidt den dag, men da vi kom godt ud på havet, sejlede vi med bølgerne, så den fik fuld speed. Har sgu aldrig styret min egen speedbåd før, så smiler kom hurtigt frem. 

Vi kom så fordi en masse kæmpe huse, hvor alle de kendte boede. Men da de fortalte at det var der Michael Jackson boede, kunne jeg kun grine. Råbte tilbage at han havde været død i flere år, og de så helt chokeret ud. Med vi forsatte igennem en lille havn, og op igennem en flod hvor den fik fuld power igen. Det var et så smukt område, og smilede så meget at jeg fik helt ondt i kinderne. 

Da vi kom ud på åbent hav igen, kom bølgerne lige imod os, så lod mig falde lidt tilbage, inden jeg gav den fuld gas og fløj fra bølge til bølge. Var helt oppe og ringe, og skreg helt vild. Men efter lidt tid lagde havet sig lidt igen. 

Skyndte mig på stranden da vi var færdige, og fuck det var dejligt at bade lidt, og mærke solen igen. Kl 15 45 skulle Barcelona så spille Champions League mod Paris, så havde fundet et lille pizzaria hvor jeg kunne se den, i selskab med et par franskmænd. Da Barca så lavede det største comeback i CL historie, med tre mål de sidste ti minutter, gik jeg fuldstændig amok. Da jeg gik derfra, var jeg så glad at jeg rystede over det hele. Gik og råbte og slog mig på brystet, og de lokale troede jeg var blevet sindsyg. Sluttede så denne specielle dag af med en suveræn middag, på byens bedste restaurant. 

Santo Domingo / Dominikanske Republik # 5

Så var det tid til at komme storbyen. Santo Domingo er hovedstaden i den Dominikanske Republik, og her bor 2,3 millioner. Men byen er uden tvivl det mindste inspirerende sted jeg noget sinde har besøgt. Intet by liv med folk på gaderne, næsten ingen forretninger. Slet ikke nogle fantastiske museumer, som man ellers kan finde i alle andre storbyer verden over. Kun svært bevæbnede vagter og og en masse kedelige indkøbscenterer. Og en arrogance som jeg aldrig har mødt før, på mine rejser. Hold da kæft det satte mit humør på en prøve. Godt jeg kun skulle være her i to dage, inden min tur ud til kysten.

Men en ting har byen heldigvis, som taler for den. Nemlig den gamle bydel, Zone colonial, som er fyldt med historie, gamle bygninger fra år 1500 til 1700, og selvfølgelig alle de forskellige farvede huse. 

Det var helt fantastisk at gå rundt og mærke historiens vingesus. Startede om morgenen med en guidet tur, kun for mig, som fortalte om alle de historiske ting som var sket netop her. Det var super interessant  og fik mit humør op igen. Da Columbus i år 1492 ankom her et par måneder før han “fandt” Amerika, blev det den førte europæiske by på det Amerikanske kontinent. Men det betød så at alle de lokale døde inden for en periode på 50 år, og blev erstattet af europæiske tilflyttere og slaver. De fleste døde pga de sygdomme de spanske skibe havde med sig. Alle de ting min guide fortalte sugende jeg til mig som en lille svamp. Elsker nemlig historie. Så efter et par timer var jeg godt klædt på til at går rundt for mig selv. Fandt en lille plads hvor statuen af Columbus står, og sætte mig og fik et par drinks, mens jeg sad og hyggede mig. Livet der udspillet sig var så interessant. Den lokale skopudser, manden der lavede hatte på ti minutter ud af et kæmpe palmeblad. De små søde piger der forberedte sig på endnu et karneval dagen efter, og drengene som blev smurt ind i guld farve. De små kriminelle typer som hele tiden holdt øje med turisterne, som jeg hurtigt spottede, og selvfølgelig de lokale. 

Endte nede på Plaza de Espana, hvor jeg besøgte Columbus hus. De fleste tror at det var her Christofer Columbus boede, men det blev faktisk først bygget efter hans død. Men det var hans søn Don Diego, som fik det opført, og boede der i flere perioder mens han var guvernør i Santo Domingo. Da jeg hørte at man som guvernør fik 10 procent af hele byens indtægter, gav det god mening. For huset var super flot, og havde en masse arkitektoniske detaljer, som jeg bare elsker at gå og studere. Ja ved godt jeg er lidt nørdet på det område, men det er en af mine mange interesser. Udover det var der selvfølgelig en masse af Don Diego’s private ting, og det var en spændende tur rundt i huset. 

Magic mushroom / Dominikanske Republik  # 4

Vi står på toppen og venter på at rapelle ned af Magic mushroom, og har fået lidt info derom. Ingen smiler og stemningen er lidt trykket, så spørger de andre hvor smilende er blevet af. En af de tyske fyre siger, så fortæl en joke Ricky. Svarer, bare kig på mig her i min halve våddragt, med lyserøde striber. Er det ikke joke nok. Alle griner og det hjælper lidt på stemningen. 

Men tilbage til starten. Vi bliver hentet og kørt op til det højeste bjerg i området. Får vores gear på, også er vi klar. Så begynder vi turen ned i kløften, hvor vi rammer en lille flod, der skal fører os længere ind på bjerget. 

De første 20 minutter går vi på mega glatte våde sten, og det er næsten umuligt at holde balancen, så vi nærmest kravler igennem det. Matt, vores guide forklarer at det er fordi vand gennemstrømningen, ikke er så stor her, så stenene bliver nærmest pudset helt blanke. 

Men vi kom igennem det og starter med nogle små 4-5 meters spring. Så kæmpe vi os igen igennem kløften, og kommer til det punkt jeg har haft kæmpe ærefrygt over, siden jeg fandt ud af at jeg ville til den Dominikanske Republik, det helt specielle vandfald, Magic Mushroom.

Har aldrig prøvet rapelling før, men tænkte det kunne være en god måde at knække den sidste rest af min højdeskræk på. Men der er fandme lang ned, og jeg kan mærke sommerfuglene i maven.

Da jeg først kommer igang er jeg så koncentreret, at jeg glemmer alt omkring mig. Tænker kun på teknikken og alle de gode råd vi lige har fået. Det er en fantastisk følelse, og første da jeg er kommet helt ned, kan jeg mærke hvordan det bobler i hele min krop. 

Ligger og nyder det hele i vandet, da Matt kalder på os, inden under vandfaldet. Så jeg svømmer derhen, og kravler op langs vandfaldets væg, og danm jeg havde det vildt lige der. Havde klaret Magic mushroom og var så stolt. 

Sjovt nok smiler alle lige pludselig. Så vi kæmper os videre og området er helt specielt. Pga af regnen der næsten kommer hver nat, er der totalt frodigt og grønt.  Tror sgu aldrig jeg kommer til at se sådan et smukt og grønt område igen. 

Men dagens højeste spring ventede på os. 12 fucking meter. Det var sgu lige på grænsen må jeg indrømme. Og danm det var vildt. Næsten lidt for vildt. Men vidste godt man ikke skulle stå og tænke over det, så sprang bare ud i det. 

Vi sluttede af med lidt rapelling igen, ved et pænt stort vandfald. Alle støttende hinanden og kom med gode råd. Sjovt som man hurtigt bliver rystet sammen, når man oplever nogen ud over det sædvanlige. Det var igen helt fantastisk, og havde nok lidt for meget fart på. Men blev lige kaldt tilbage til virkeligheden da den ene fod gled lidt, og jeg lige røg et par meter til siden. 

Nu skulle vi bare tilbage til lejeren, men en time tog det at komme op af bjerget, igennem skoven og en lille landsby, og jeg var fuldstændig smadret da vi nåede frem. De sidste fire timer havde pumpet mig for alt energi. Men en hyggelig frokost med noget lækkert dominikansk mad, og nogle store øl ventede på os, så det hjalp.  WHAT A DAY. 

Puerto Plata / Dominikanske Republik # 3

Står foran min dør til den lejlighed jeg har lejet, og kan slet ikke ramme nøglehulllet. Er pænt stiv og har griner over mig selv. Havde sgu ikke lige set komme, da jeg bare skulle på en tur ind til den største by i området, Puerto Plata. 

Da jeg blev hentet om morgenen, sad der allerede et ældre canadiske par og deres vokse søn i minivanen. Vi kører så ind og mødte de andre, en familie fra Trinidad, og vores gruppe var fuldendt. Dagens første punkt var en kabel bane op til Jesus figuren, som stod 700 m oppe på et bjerg, med udsigt over byen.

Turen der op var smuk, men oppe på toppen var der totalt tåget og man kunne ikke se en skid. 

Så vores guide fortalte os lidt om området, dens historie og om diverse planter. Hver gang han havde fat i en plante, fortalte han at den var god for maven. Det fik vi griner over, og brugte det selvfølgelig mod ham resten af dagen. Det begyndte at klare op i vejret, og både Jesus figuren og byen dukkede op af tågerne. Og hvilken udsigt. 

Da vi kom ned til vores minivan, kom der gang i rumpunchen, og det gik stærkt. Lidt tørstig var man jo blevet. Men næste sted vi skulle besøge var et fort der hedder, Fortaleza San Felipe fra år 1577, som den spanske konge lod bygge, så man kunne holde øje med piraterne. Landsfaderen Duarte sad fængslet her i år 1844, og det var også hvad det blev blev brugt til helt frem til 1930. Selve bygninger var cool nok, med indholdet var mildt sagt kedeligt. Og de fire hurtige drinks jeg havde i blodet, gjorde ikke min tålmodighed større. Så gik lidt rundt for mig selv og nød arkitekturen. 

Så var det blevet tid til lidt frokost, som vi holdt i en hyggelig gårdhave. På vej derhen flød drinksene hurtigt og det forsatte under maden. Så folk var i top humør og det var et skide sjovt selskab. Sidst stop var i en gammeldags cigar shop, hvor vi så hvordan de blev rullet, og bladene tørret. Lidt smagsprøver blev det os til, inden vi kastede os over deres lokale rom, som hedder Mamajuana. Det er en rom, som få lov at trække med et stykke bark og noget krydderurter, og den var vildt god, så vi tømte hurtigt en flaske. Der blev også danset lidt, og jeg var blevet godt stiv. På vej hjem havde jeg en rigtig hyggelig snak med Brock og hans far, mens vi lige fik de sidste drinks. Fed dag, med nogle fantastisk mennesker. 

 

Sosua / Dominikanske Republik # 2

Efter tre dage på stranden var det blevet tid til lidt action. Så tog på tur til de 27 vandfald. I bussen på vej derud faldt jeg hurtigt i snak med Johan, en super flink fyr fra Aalborg, som jeg hang ud med resten af dagen. Men først skulle vi lige igennem junglen, diverse vandløb og op af bjerget, og efter en times tid var vi fremme. 

De 27 vandfald var delt op i spring og sliders, som er nogle naturlige rutsjebaner som vandfaldene har skåret igennem klipperne. Så vi startede i den bløde ende men nogle små spring. Men en russisk pige var allerede meget bange, så tog hende lidt under min vinge. Fandt ud af at hun ikke kunne svømme, og hendes kæreste hjalp hende ikke en skid. Sikke en nar. 

Allerede på de første sliders fandt man ud af at man skulle holde albuerne godt ind til kroppen, for både mig og Johan fik nogle gode hudafskrabninger, men det var en god huskekage til resten af turen.

Det fedeste var dog springene som blev højere og højere. Men det der gjorde det totalt adrenalint fyldt, var at man skulle ramme vandet nogen helt specielle steder. Sprang du to meter for langt eller kort, røg du direkte ned i klipperne. Johan var tæt på den ene gang, da han sprang lidt for langt, og han så lidt rystet ud da jeg talte med ham lidt efter. 

De stille passager hvor man bare lå og flød ned igennem klipperne, var så fantastiske. Området var overdådige smukt, og man fandt hele tiden nye detaljer der overraskende. 

Dagens højeste spring var fra 8 m, og må indrømme at lige da jeg så det, blev jeg lidt skuffet. Men da jeg stod på kanten, og hørte guiden forklarer mig lige nøjagtig hvor jeg skulle ramme vandet, blev jeg sgu nervøs. Sprang og syntes jeg hang i luften i lang tid, men landede helt perfekt. Klart dagens højdepunkt. Tror kun halvdelen af vores gruppe tog dette spring, da man også havde muligheden for at gå uden om. Men min første tanke da jeg ramte vandet var, mere mere. 

Dagens sidste slider var klart den fedeste af dem. Der var så meget kraft og fart på, at man blev spullet ud. Det var super fedt. 

Det var sgu en af de dage jeg sent vil glemme. 

Sosua / Dominikanske Republik  # 1

Blev hentet i lufthavnen og to minutter efter, lå vi og legede Formel 1 på de lokale veje. Men er snart vant til det, så fik bare griner over hvor hjernedødt de kører. 

Sosua er en lille badeby, med tre fantastisk strande inden for små 10 minutters gang. Men byen er stadig lidt ramt efter den store orkan i november, som næsten smadrede den anden siden af øen, hvor Haiti ligger. På denne del af øen var oversvømmelser det største problem, og flere veje er skyllet helt væk. Men de kæmper en daglig kamp for at få det op og køre igen. Og folk er skide søde og stemningen er dejlig layed back. 

Så efter at have tjekket byen lidt ud endte jeg nede på stranden,  hvor en Ceviche og en stor Presidente lokkede mig til en af boderne, mens solen var på vej ned. Det var sgu en god start. 

De første tre dage har jeg brugt på stranden, men syntes godt nok at huden føles lidt sprød, men det må så være priser når man er en lille solkonge. Vandet er super klart og 25 grader, og det var fandme dejligt at kunne bade igen efter en lang vinter. 

Lige ved siden af hvor jeg bor ligger en baseball bane, hvor der bliver trænet fra kl 7 til 23 i alle aldersgrupper. Men forleden aften da jeg var på vej hjem var der gang i en kamp. Så sætte mig ind på den lille tribune, lige bag slåpladen. Det lokale hold hed Vikings, så var ikke så svært at finde ud af hvem jeg holdt med. Jeg ved jo godt at national sporten i den Dominikanske Republik er baseball, men blev alligevel totalt imponeret af deres niveau. Hold kæft de var gode. Score tavlen virkede desværre ikke, så var lidt svært at følge stillingen. Men så tre homeruns og Vikings endte med at vinde. 

Travel, food, fun and sun.